Kontaktallergien

En del mennesker lider af kontaktallergien der kaldes nikkelallergi. I dagens Danmark handler det om ca 10 % af befolkningen, og størstedelen af nikkelallergikere er kvinder. Nikkelallergi indebærer, at man er overfølsom over for metallet nikkel, som forekommer i blanke metalgenstande såsom uægte smykker, værktøjer og ure. Det er oftest noget man udvikler i en ung alder og i mange tilfælde ved at bære uægte smykker, som frigiver nikkel til huden. Symptomer på nikkelallergi er ofte eksem i det overfølsomme hudområde, som har været i kontakt med nikkel. Ved stærkere reaktioner kan eksemen desuden brede sig til andre hudområder. Selvom allergien er varig, kan den med tiden svækkes, hvis man undgår genstande, der frigiver nikkel. Mange metalobjekter har nikkel i sig, men nogle af de mest almindelige er ure og urremme, øreringe, halskæder, armbånd, lynlåse og briller. I EU er der nu en lov om, at metalgenstande såsom smykker, knapper og brillestel, som kommer i langvarig kontakt med huden, ikke må frigive så meget nikkel, at det kan udløse en allergisk reaktion. Man behøver derfor ikke længere være urolig, når man f.eks. køber et nyt, smart ur inden for EU. Hvis man som nikkelallergiker vil være på den sikre side, kan man i stedet investere i et ur, som er lavet af titanium. Materialet titanium er nemlig helt frit for nikkel, og det er desuden betydeligt lettere end rustfrit stål, som mange ure er lavet af.